om sabotagerapporter
Fabrikssabotager blev i de større byer og i hvert fald i København udført efter ordre. Det var altså ikke den enkelte leder som iværksatte en sabotageaktion. Derfor var der også behov for en tilbagemelding om aktionen.
BOPA var velorganiseret med en kommandostruktur, og det var derfor en naturlig del af en sabotageopgave at aflevere en sabotagerapport med oplysninger om resultatet, hændelsesforløbet og tab. Imidlertid var sådan en rapport også et sikkerhedsproblem hvis den endte hos de forkerte.
Antallet af sabotagerapporter er derfor meget forskellig fra leder til leder. Der er ingen tvivl om at de ledere som skrev rapporter, levede op til de organisatoriske forventninger.
Læs rapporten om sabotagen mod Nordwerk og AMBI.
|